Archive for the 'udstilling' Category

GEOMETRISKE VERDENER PÅ THE ROYAL CAFE

Kom til udstilling med det hollandske designfirma Studio Snowpuppe og illustrator
Sofie Børsting på The Royal Cafe på kulturnatten den 12 oktober kl.
17.00-23.00.

Udstillingen består af origami lamper fra Studio Snowpuppe og
fantasifulde geometriske fugle illustrationer af Sofie børsting.

Der vil være en origami workshop med Snowpuppe, hvor børn og voksne kan
boltre sig i lækkert papir og afprøve origami folde kunsten.
Helt nye illustrationer fra Sofie Børstings malerbogs univers kan
afprøves og udstillingen kan ses frem til den 20 oktober.

Image

FOTO I NORD

Lige nu hænger nogle af mine billeder i Nord. (Og ja, de er til salgs!) De fleste af mine foto er abstrakte til trods for motiver som arkitekturdetaljer eller konstruktioner og fotoene som er udstillet i Nord er intet undtag.

Ta´et smut forbi butikken for at få et lille kig! Du er også velkommen til at se resten af mine billeder på min hjemmeside.

WHITEOUT

Hvidt er det nye sort på Snedkernes Efterårsudstilling 2010 på Ordrupgaard i Virum. Temaet for udstillingen er  “Whiteout” som henviser både til farven hvid og vejrfænomenet, hvor sne, tåge eller dis reducerer sigtbarheden. SE´s medlemmer og gæsteudstillere har designet 38 hvide stole i målene 80 x 80 x 120 cm.

Hvis du ikke har mulighed for at tage til Virum inden 23. januar 2011 så kan du se alle de flotte stole her.


MY PRECIOUS

Kunstindustrimuseet viser frem til 9. januar udstillingen “My Precious”.

17 medlemmer af Møbelsnedkerforeningen  og 15 snedkere fra Australien, Japan, Frankrig og Sverige viser hvad de er gode for og hvilke forskelle der er mellem de forskellige landes snedkertraditioner. Hver snedker har fået i opgave at skabe et unikt værk som fylder maks. 50 x 50 x 50 cm og som primært er lavet i træ. Værket skal fungere som beholder for mindst en genstand, som skaberen er særligt fascineret af, og tydelig vise værkets filosofiske eller symbolske betydning.

WELFARE & FAIRYTALES

Som I nok godt ved, så er Den Lille Havfrue på ferie i Shanghai. Men nu kommer hun snart hjem igen! Shanghai Expo 2010 er ved at være over, nærmere bestemt er 31. oktober verdensudstillingens sidste dag for denne gang.

For I af jer som ikke var så heldig at have en bilet til Shanghai lige i denne periode får I nu et lille glimt af Danmarks bidrag. Her er BIGs pavillon “Welfairytale” med vores alles, elskede, lille havfrue.

 

DANSK DESIGNPRIS

Dansk Design Center uddelte den 7. oktober Dansk Designpris 2010/2011. Elleve danske virksomheder som har markeret sig ved at skabe innovative produkter og løsninger af høj æstetisk og funktionel kvalitet modtog den prestigefulde pris. Ydermere uddeltes priser som blandt andet Designmatters Prisen, som gives til en virksomhed, der kan synliggøre økonomiske resultater af et bevidst arbejde med design.
Her kommer fire af de elleve dygtige vinderne:
Vinder af den Danske Designpris og  Designmatters Prisen 2010/11 :
Grafisk design og profil for Skærtoft Mølle af  MEGA.

Vinder af den Danske Designpris 2010/11 :
Hovedtelefonerne “Tracks” af Kilo Design for AIAIAI.

Vinder af den Danske Designpris 2010/11 :
Rumdeleren “Clouds” af Ronan & Erwan Bouroullec for  Kvadrat A/S.

Vinder af den Danske Designpris 2010/11 :
Stolen “NAP” af Kasper Salto for  Fritz Hansen A/S.

Dansk Design Center udstiller vinderne af Den Danske Designpris 2010/11 frem til den 25. april 2011.


NORD DESIGNBLOG

NORD er en spændende boligbutik på Frederiksberg i København. Sortimentet er nøje udvalgt og sammensat af de bedste og stærkeste brands inden for møbeldesign og boliginteriør. NORD-stilen beskrives bedst som nordisk, urban, levende og cool! Formålet med denne blog er derfor at inspirere og hylde godt design og god kvalitet - alt det NORD står for.

NORD
Godthåbsvej 35
2000 Frederiksberg

TEL: +45 40 90 84 87
MAIL: rita@nordcopenhagen.dk
WEB: www.nordcopenhagen.dk

Klik for at abonnere på denne blog og modtag en e-mail når der er nye blogindlæg.


%d bloggers like this: